Tandblegning

                  

                     

Vi har her sammenstillet de mest stillede spørgsmål om tandblegning til din information:

Kan alle behandles?
Hvis du er sund og rask og uden kendte allergier for kemikalier, kan du få en tandblegning.

Kan jeg blive behandlet, når jeg er gravid?
Det er vores anbefaling, at gravide og ammende mødre ikke modtager denne type af behandling.

Hvor meget koster behandlingen?
Prisen fastsættes efter hvor mange tænder du ønsker behandlet, og om du ønsker behandling i både over- og underkæben. Spørg derfor din behandler.

Hvordan vedligeholder jeg resultatet?
For at vedligeholde resultatet har vi følgende anbefalinger: - undgå/nedsæt forbrug af tobak, the, kaffe, rødvin, lakrids etc. – børst dine tænder mindst to gange dagligt.  – besøg din tandlæge jævnligt.

Er behandlingen sikker?
Ja, blegebehandlingen er sikker på den måde vi udfør den på. Vi beskytter dit tandkød og læber/kinder så de ikke påvirkes af blegegeleen. Blegningen vil ikke blødgøre emaljen eller ødelægge fyldninger. Det aktive stof er brintoverilte. Brintoverilte er brugt til tandblegning i mange år.
Vi bruger ikke blegelampe, da det ifølge NIOM (Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer) ikke er bevist, at lys gavner blegeprocessen. Til gengæld indebærer lysbehandlingen en risiko for øjenskader og hudskader hos patienterne, og NIOM konkluderer, at risikoen overstiger gavnen, og at blegning med lys ikke kan regnes for forsvarligt. 

Hvad gør behandleren inden blegningen?
Hun vil pudse dine tænder af. Derefter lægger hun en beskytterkrave om dine læber og en beskyttende gele ved dit tandkød. Først herefter påføres geleen som gør dine tænder hvidere.

Er behandlingen smertefuld?
Nja…du kan komme til at opleve en isnende i tænderne under og efter behandlingen.

Vil behandlingen også blege kroner og fyldninger?
Som udgangspunkt vil fyldninger, kroner etc. ikke blive bleget i forbindelse med behandlingen. Du vil evt. efter behandlingen se at gamle plastfyldninger trænger til at skiftes ud for at farveoplevelsen bliver rigtig flot. Vi anbefaler dog, at du venter 2-4 uger efter blegningen inden udskiftning, da du på dette tidspunkt opnår det flotteste resultat.

Hvor hvide bliver tænderne?
Tænderne bliver hvidere. Vi håber dog ikke at du har ønske om at overbehandle dine tænder til kridt-hvid…

Hvor lang tid holder behandlingen?
Det langsigtede resultat af behandlingen er individuelt bestemt. Bestemte uvaner, såsom rygning, indtagelse af kaffe/the/rødvin, lakridsspisning samt uregelmæssige tandlægebesøg kan modvirke det langvarige behandlingsresultat